• This site is in Danish and English
  • © Copyright 2000-2022. All Rights Reserved. Lotte Kjoeller

Presse / press for SAK Kunstbygning / Exhibitionhall 2017

Offentliggjort den 21. marts 2021 kl. 17.36

PRESSEMEDDELSE 2017:

"Det Nøgne Menneske” på SAK

SAK Kunstbygning åbner dørene lørdag den 28. januar kl.14 for temaudstillingen ”Det Nøgne Menneske”, som viser 10 meget forskellige kunstneres syn på menneskekroppen.

Kroppen har gennem hele menneskets historie været omdrejningspunktet for vores forståelse af os selv og vores plads i verden – tænk blot på Venus af Willendorf, de mange kristusfigurer, Leonardo da Vinci´s studier af kroppen og vor tids plastikkirurgi. Kroppen afspejler tiden på godt og ondt – således har kroppen været beundret, skabt begær, skamfølelse, harme og rædsel. Den har i nogle tilfælde været hellig og i andre sammenhænge blot et objekt. Vores forestillinger om, hvad der er skønt og grimt, tager ofte udgangspunkt i kroppen. Og ikke mindst i dag med Snapchat, Facebook og selfies har kroppen en central plads i vores bevidsthed. Og den er svær at blive klog på denne fantastiske krop, som afspejler så mange modsatrettede følelser.

Hvordan har kroppen det så egentlig i dag? Temaudstillingen kommer med flere bud på spørgsmålet gennem en bred vifte af fotografier, malerier, tegninger og skulpturer, der sætter oplevelsen af den nøgne krop i centrum for fortolkning.

Deltagerne på udstillingen er Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Annelise Jarvis Hansen, Lotte Horne, Jeff Ibbo, Olav Johannisson, Grethe Tranberg, Lars Kræmmer, Esben Fog og Barry Pringle.

På ferniseringsdagen vil der være mulighed for at tegne croquis og få råd og vejledning af Jeff Ibbo.

Udstillingen har fernisering den 28. januar kl. 14-16.

Udstillingsperioden er 29. januar – 5. marts 2017.

SAK Kunstbygning, Vestergade 27, 5700 Svendborg. Tlf. 62 22 44 70 Åben tirs.-søn. 11-16. www.sak.dk

Af: Mogens Palm, leder af SAK Kunstbygning.

 

ENG: 

PRESS RELEASE 2017: "The Naked Man" on SAK SAK Kunstbygning opens its doors on Saturday 28 January at 2 pm for the theme exhibition "The Naked Man", which shows 10 very different artists' views of the human body. Throughout human history, the body has been the focal point of our understanding of ourselves and our place in the world - just think of Venus of Willendorf, the many Christ figures, Leonardo da Vinci's studies of the body and the plastic surgery of our time. The body reflects the time of good and evil - thus the body has been admired, created desire, shame, resentment and horror. It has in some cases been sacred and in other contexts just an object. Our notions of what is beautiful and ugly are often based on the body. And not least today with Snapchat, Facebook and selfies, the body has a central place in our consciousness. And it's hard to get wise to this amazing body that reflects so many opposing emotions. How does the body really feel today? The theme exhibition comes with several suggestions on the question through a wide range of photographs, paintings, drawings and sculptures that put the experience of the naked body at the center of interpretation. The participants in the exhibition are Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Annelise Jarvis Hansen, Lotte Horne, Jeff Ibbo, Olav Johannisson, Grethe Tranberg, Lars Kræmmer, Esben Fog and Barry Pringle. On the opening day there will be an opportunity to draw a sketch and get advice and guidance from Jeff Ibbo. The exhibition has a vernissage on 28 January at 14-16. The exhibition period is January 29 - March 5, 2017. SAK Kunstbygning, Vestergade 27, 5700 Svendborg. Tel. 62 22 44 70 Open Tue.-Sun. 11-16. www.sak.dk By: Mogens Palm, head of SAK Kunstbygning.

 

Fyens stifttidende: Fyens.dk 31. januar 2017
Kunst: Maskeret nøgenhed
Iben Friis Jensen

Anmeldelse
Bombardement af nøgne kroppe på SAK Kunstbygnings aktuelle udstilling "Det Nøgne Menneske" med kunstgruppen af samme navn

10 vidt forskellige kunstneres syn på menneskekroppen giver et veritabelt kropsbombardement.

For nøglehulskiggeren vil udstillingen "Det Nøgne Menneske" i SAK Kunstbygning, Vestergade i Svendborg, derfor ikke give noget erotisk kick: More is less, kan man konkludere. Udstillingens hundredevis af nøgne kroppe er som at træde ind i en nudist-lejr, alene nøgenhedens volumen af-erotiserer objektet.

Det nøgne menneske
Kunstbygningen SAK, Vestergade 27, Svendborg
Udstilling indtil 5. marts, tirs-søn 11-16

Deltagende kunstnere: Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Annelise Jarvis Hansen, Lotte Horne, Jeff Ibbo, Olav Johannisson, Grethe Tranberg, Lars Kræmmer, Esben Fog, Barry Pringle.

Men for kunstnere har menneskets krop altid været en kilde til inspiration og forundring, og forundringen gives i høj grad videre på udstillingen "Det Nøgne Menneske", der vises til og med 5. marts.

Kvindekroppe en masse, lidt færre mandekroppe, tykke kroppe, tynde kroppe. Kropsdyrkelsen går så vidt, at ansigterne ofte er gemt bag masker - af og til endda drejet 180 grader, så kroppen får et surrealistisk udtryk i de sort/hvide fotos, som tre af kunstnerne bidrager med.



Krop og kunst

Kunst og krop hører uløseligt sammen, og derfor er det også interessant at opleve så forskellige kunstneres bud på, hvordan kroppen indgår som del af et værk: Fra Esben Fogs brug af den sammenkrøbne krop, der ligger så statisk som en marmorsten på stranden og til samme kunstners fantasirigdom udtrykt i tableauer, hvor et ældre ægtepar sidder mod en tapetmønstret væg med billeder af nøgle mennesker krybende ud og ind af ornamenterede guldrammer. Eller hans lige så opsigtsvækkende portræt af to påklædte mennesker med gorillamasker foran en væg med lutter billeder af nøgne figurer - også med abemasker. Tænk lige over det!

Barry Pringle bidrager med meget forenklede og æstetisk smukke fotos - enten overbelyste i serien "Line Nudes" eller underbelyste i serien "Masked Nudes": Kroppe tegnet med få næsten grafiske linjer eller som monumentale objekter af folder og hulninger.

Tredje kunstner, som skal fremhæves blandt de 10, er Jeff Ibbo, der med sine stærke koloristiske og legemsstore malerier også arbejder med forenklingen og med at gøre kroppen til tegn. Med kraftige kontratherende konturlinjer rammer han kroppen ind og frigør den fra pornografiens svøbe. Også selv om han med få streger og stærke farver formår at male "stiv pik og håret tilbage".

Og så artiklen som den burde være hvis den ikke var beskåret i Kunstavisen 18/2 2017:
Det Nøgne Menneske på SAK
Menneskekroppen under lup.

Ti billedkunstnere udtrykker via malerier (olie eller akryl på lærred, gouache på håndlavet papir) tryk eller digitaltryk, fotos, tegninger og skulpturer deres opfattelse af menneskekroppen.

De ti kunstnere er Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Annelise Jarvis Hansen, Lotte Horne, Jeff Ibbo, Olav Johannisson, Grethe Tranberg, Lars Kræmmer, Esben Fog og Barry Pringle.

Kvalificerede kunstnere udnytter udstillingsrummene fint

Så vidt muligt har alle kunstnere fået tildelt egne rum. Det fungerer fint.

Fotografen Esben Fog, der er uddannet arkitekt, har udstillet siden 2000. Han arbejder med iscenesat fotografi, dvs. billeder der er udtænkt på forhånd og iscenesat af fotografen. Ofte er der tale om trickfotos, fx fotos hvor den samme person optræder flere gange i det samme billede. Alle tricks bliver lavet med gamle fotografiske teknikker. Han maler selv baggrunde, og ofte er en del af rekvisitterne hjemmegjorte. Billederne bliver fremkaldt og kopieret i eget mørkekammer, jf. ”levende billeder II”, hvor Fog har bygget en kunstig væg, og hvor modellerne står inde bag billedrammerne og kigger ud. Samme to modeller sidder på stolene og ser på hinanden ud af billedrammerne. Der er tale om en dobbelteksponering på samme negativ. Fog opsøger datidens langsommelige teknik, netop for at være med i processen.

Fotografen Barry Pringle, der er uddannet på Guildford and Royal School of Art, London 1966-71 indfanger gennem fotografiet den nøgne krop på en usentimental og direkte måde.

Line Taarnberg, der er født i 1964, er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler 1984-92. Hun angriber det nøgne menneske fra mange vinkler og mange teknikker. Hun er optaget af både fotografi, video og maleri. Hendes parafraser over store billedkunstnere i barokken og rokokoen er forfriskende. Hun giver fx et humoristisk kvindeligt bud på en kvindelig Bacca, i modsætning til Caravaggios Bacchus. Det sensuelle er i centrum uden at blive for pågående.

Jeff Ibbo udstiller en række fine kvindemodel malerier og veloplagte kvindeskulpturer i stentøj. Det samme er tilfældet med Lars Christian Kræmmers sensuelle kvindemodeller.

Grethe Tranberg har en række fine eventyrlige og fortællende malerier og især stentøjsskulpturer udstillet. Hendes farvemættede værker sprudler af intensitet. Annelise Jarvis Hansen opererer med forholdet mellem harmoni og disharmoni, billedopbygningsmæssigt såvel som emnemæssigt

Fortællende og drømmende motiver

Fortællende og drømmende motiver er der også i Lotte Hornes billeder. I sarte farver behandler hun litterære temaer, hvor mennesket er mere eller mindre nøgent. Mennesket ses i tænkte situationer, hvor der synes at være en hovedhandling og flere bihandlinger, jf. maleriet: ”Der findes et liv før døden” (olie og sand på lærred, 80 x 80 cm), hvor handlingen i billedet fremstår som ”a stream of consciousness”, hvor det måske drejer sig om at nå det hele, mens tid er!

Olav Johannisson og Lotte Kjøller

Olav Johannisson arbejder med malerier, ler- og træskulpturer. Hans malerier er ekspressionistiske i farve og form, mens lerskulpturerne har en udpræget tyngde. De mange træskulpturer står kraftfulde og rå, jf. Skulptur i egetræ, 2015, H: 165 cm. Disse kvindemodeller synes afledt af Venus fra Willendorf (en urkvinde langt fra nutidens mannequin-mål).

Lotte Kjøller udstiller værker af forskellig art og materiale. Bedst er hun i det underspillede, således som det udtrykkes i stentøjsler-skulpturen: Vippetå, 2016 og Livløber, akryl på lærred, 340 x 110 cm.

Alt i alt en flot og varieret udstilling

Udstillingen på SAK i Svendborg vises frem til 5. marts

Lise-Lotte Blom

Illustrationer

1) Lotte Horne, f. 1943

Der findes et liv før døden, 2015

Olie og sand på lærred, 80 x 80 cm.4

2) Esben Fog

Levende billeder II, 2016

Foto taget med analog kamera af kunstneren

3) Olav Johannisson

Uden titel, 2015

Egetræ, H: 165

4) Lotte Kjøller, f. 1966

Vippetå, 2016

Stentøjsler (uden glasur), 30x15x36 cm

Lise-Lotte Blom

Opret din egen hjemmeside med Webador