• This site is in Danish and English
  • © Copyright 2000-2021. All Rights Reserved. Lotte Kjoeller
Lk-kunst-art Home » Art news » Giv kunst i julegave! Åbent hus og gode tilbud i Billedkunstner Lotte Kjøllers kunstværksted Ateliér Lk-kunst.dk Vanløse d. 24/11 kl. 12-17 2012

Giv kunst i julegave! Åbent hus og gode tilbud i Billedkunstner Lotte Kjøllers kunstværksted Ateliér Lk-kunst.dk Vanløse d. 24/11 kl. 12-17 2012

Published on 16. marts 2021 kl. 21.36

Åbent hus og juletilbud: På Bogholder Allé 66 i Vanløse har der i mange år ligget et rigtigt kunstnerværksted fuld af malerier, tegninger, skulpturer, litografier og oplevelser. Det ejes af billedkunstner Lotte Kjøller som i år holder Julereception samt genåbning efter reparation af hendes værksted Ateliér Lk-kunst.dk. På denne dag kan man finde en julegave til overkommelig pris. Lotte vil sælge ud af sin kunst med gode tilbud helt op til 50% på ældre værker, samt orientere om en helt ny kunstskole kl. 15, der starter op efter Nytår. I den anledning åbner hun sit Ateliér for alle, der har lyst til at kigge forbi og se hvor flot der er blevet Lørdag d. 24/11 2012 kl. 12 – 17.

 

Der vil være masser af kunst at se sig lun på, kaffe, te, vin og lidt til ganen og hjertet. I anledning af  åbningsreceptionen vil der som sagt være store rabatter på alle gamle billeder, samt 10 % på nye billeder denne dag. Musiker Lars Frantsen vil spille klassisk musik på Guitar. Lotte Kjøller vil Kl. 15 orientere om sine to nyeste bøger ”Galleriet 2012” og ”Han kom om natten” som også kan købes på i værkstedet. Hun vil også orientere om sin ny kunstskole her. Så kom og gør et godt køb i en mørk og kold tid og få en god og varm oplevelse og bliv orienteret om alt det nye!

 

Orientering om ny kunstskole: Lotte Kjøller underviser i små grupper eller ene-undervisning i tegning/maling, så hvis du har en kunstner i maven så tøv ikke…kom!. Alle, der har lyst, er velkommen til at kigge forbi og tale om det. På denne ny kunstskole vil man kunne gå til kunstundervisning med Lotte Kjøller i hendes eget ateliérs inspirerende omgivelser. Der vil både være kursus i croquis, maleri, croquis og Ånd, samt være orientering om en malerejse til Italien, der skal foregå til maj 2013 som på mange måder kan være en god afrunding af et kursus. Lotte Kjøller er medlem af Billedkunstnernes Forbund(BKF) og Danmarks Forfatterforening(DF) som illustrator og digter. Hun udkommer netop i dette efterår med en børnebog ”Han kom om natten” fra Unitas forlag, hvor Iben Krogsdal har skrevet og Lotte Kjøller har skabt illustrationerne. Lotte debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1995 og 96. I 1997 studerede hun på kunstakademiet Ecole Des Beaux Artes, Paris. Efter rejsen blev hun antaget på Kunstnernes Sommerudstilling i 2000 og 01. Lotte har nu udstillet mange meriterende steder både i Danmark og i udlandet. Hendes værker er blevet antaget rundt om i verden på internationale censurerede udstillinger og muséer. For ca. 11 år siden begyndte Lotte Kjøller også at illustrere bøger og skrive digte. Hun har nu fået udgivet 2 digtsamlinger og illustreret en del bøger.  Lotte har undervist for FOF i mange år, Kunstmuseét Køge skitsesamling samt givet ene-undervisning i tegning og maleri. Man kan smugkigge på Lottes store hjemmeside: www.Lk-kunst.dk hvor der findes en fyldig CV samt mere end 100 værker, samt et link til tegneskolen osv.

 

Du finder Lotte Kjøllers spændende kunstnerværksted  i Vanløse lige overfor restaurent Que Pasa. Det er kun 7 min. gang fra Vanløse metro og s- station samt med buslinierne 22, 14, 85N,142, 861 næsten til døren. Adressen er Ateliér Lk-kunst.dk, Bogholder Allé 66 kld. th. 2720 Vanløse. Tlf: +45 2383  0717, Nyhedsbrev: Lk-kunst-nyhedsbrev.blogspot.dk. . Des uden har Lotte en mailliste, der får en invitation, hver gang hun udstiller eller holder Åbent Hus. Vil du gerne tilmeldes denne liste kan du maile til Lk@Lk-kunst.dk og oplyse dit navn og mail, så bliver du tilmeldt. Ud over Åbent Hus holder Atélier Lk-kunst åben efter aftale og inviterer både private, grupper, gallerier og kunstforeninger på besøg. Så kig endelig forbi!


«   »