Velgørenhedsauktion for Kræftens Bekæmpelse 2012

Jeg, billedkunstner Lotte Kjøller, har doneret dette billede til velgørenhedsauktion for Kræftens bekæmpelse. Byd på det på Lauritz.com og støt samtidigt et godt formål.

'Knæk Cancer' auktion på TV2
Igen i år støtter Lauritz.com Kræftens Bekæmpelses store indsamling i oktober måned. Denne gang i Danmarks største indsats mod kræft. I samarbejde med TV2 lancerer Kræftens Bekæmpelse i uge 43 en ny kampagne under navnet Knæk Cancer. Der vil i hele ugen være fokus på kræft i en lang række af TV2s programmer. Lauritz.com har igen i år æren af at være samarbejdspartner med en omfattende velgørenhedsauktion. Ugen afsluttes med et stort indsamlingsshow lørdag d. 27. oktober. 
Alle donationer vil være på auktion hos Lauritz.com. Både hammerslag og salærer går selvfølgelig ubeskåret til formålet.

Auktionernes tidsplan
Auktionerne begynder d. 17. oktober og løber ca. 10 dage frem. Nogle auktioner afsluttes gennem indsamlingsugen under TV2's Go' Morgen og Go' Aften Danmark. Andre afsluttes under Vild med Dans fredag i indsamlingsugen. Men flertallet af auktioner udløber under Kræftens Bekæmpelses kulminerende Knæk Cancer indsamlingsshow på TV2 lørdag d. 27. oktober kl. 20.

Eksponering af donation
Lauritz.coms velgørenhedsauktion er en integreret del af Knæk Cancer ugen. Udvalgte effekter og oplevelser bliver således eksponeret og omtalt af Lauritz.coms adm. direktør Mette Rode Sundstrøm i udvalgte TV2 programmer i indsamlingsugen. Dette sker bl.a. i Go' Morgen og Go'Aften Danmark samt i ugens særlige udgave af Vild Med Dans. Endelig omtales auktionerne af værterne under det afsluttende TV-show lørdag d. 27. oktober