• This site is in Danish and English
  • © Copyright 2000-2022. All Rights Reserved. Lotte Kjoeller

Vanløseliv / Vanløsebladet webudgave og papirudgave onsdag 15 januar uge 3 2020

Offentliggjort den 19. marts 2021 kl. 19.11

Udstilling hylder det kvindelige køn

Hvad er kvinder? For nogle mænd ligger svaret måske ikke lige til højrebenet, men nu er der hjælp at hente i Vanløse.

I sidste uge slog billedkunstner Lotte Kjøller nemlig dørerne op til en ny udstilling, der undersøger det kvindelige køn.

Udstillingen hafog, r titlen "Eventyrlige kvinder" og skal ses som en hyldest til kvinden og den feminine side, der ifølge Lotte Kjøller er i ethvert menneske.

På udstillingen kan du opleve kunstværker af kunstnerne Lars Kræmmer, Lotte Kjøller, Jeff Ibbo, Jette Bothinsky, Else Bruun Larsen, Lis Severin, Lærce Østergaard, Rithva Landler, Hanne-Lise Enghoff, Susanne Charlotte Winther,  Esben Fog, Britt Salver, Karen-Marie Wedel-Lander, Eva Cristensen, Alice Rosendal.

Igennem deres kunstværker giver de hver især et bud på, hvordan det kvindelige køn skal forstås.

 

Ny valuta

Udstillingen bygger på konceptet "artmoney", som er et alernativt betalingsmiddel af oroginal kunst. 

Ideen med artmoney er, at kunstnerne producerer en håndlavet valuta, der kan bruges i almindelige butikker.

Der er fernisering på udstillingen lørdag 11. Januar kl. 13-16, hvor der også vil være lidet at spise og drikke. Ellers holder udstillingen åben i galleriets åbningstid, som er tirsdag, torsdag og fredag kl. 13-17 og lørdag kl. 13-16.

Galleriet holder til på adressen Bogholder Alle 66.

 

Billedtekst:

I januar måned kan du opleve Lotte Kjøllers udstilling "Eventyrlige kvinder" i Vanløse.

FOTO: UDSTILLINGSPLAKAT

 

Anja Berth, VanløseLIV