• This site is in Danish and English
  • © Copyright 2000-2021. All Rights Reserved. Lotte Kjoeller
Lk-kunst-art Home » Art news » Lotte Kjøller på Galleri Faurbo i Holbæk 2015

Lotte Kjøller på Galleri Faurbo i Holbæk 2015

Published on 17. marts 2021 kl. 09.00

Skulle du komme forbi så udstiller jeg i Holbæk i November.
I November udstiller billedkunstner Lotte Kjøller fra København maleri og Skulptur i Galleri Faurbo i Holbæk. Der er fernisering d. 30 okt kl. 14. På denne udstilling har billedkunstner Lotte Kjøller samlet sine værker inspireret af ”Det smukke nøgne menneske”. Lige siden hun var ung har Lotte Kjøller brugt ”det nøgne menneske” som model både inde i atelieret i København og ude i naturen. Det nøgne menneske har både inspireret, forarget og været hadet af mennesker gennem hele verdens historie. Men nøgenhed er for Lotte også et bevis på menneskets sårbarhed og det at turde stå frem som den man er, uden at dække sig eller skjule noget. Mennesker der sidder, ligger eller på anden vis forholder sig naturligt til deres egen nøgenhed. I Lottes værker findes derfor mennesker der fx bader eller færdes i naturen. Billedkunstner Lotte Kjøllers malerier tager i det hele taget næsten altid udgangspunkt relationer. Så der er ofte mere end et menneske på værket. Musik, leg og drømmesekvenser er skildret i flere af Lottes billeder. Lotte Kjøller har udført en række billeder, der omhandler menneskelig forvandling. Her forstået som både forvandling og forandring, dvs. menneskets evne til at forandre sig gennem hele livet. Dette ser man også i nøgenbillederne. Mennesket er eller har, netop lige været der – som et levende element i billedet – og i stadig forandring. Dette skildres gennem motivet såvel som i farven. Farveholdningen er sprudlende og ekspressiv. Af og til anvendes guld og sølv som en glitrende understregning af bevægelse i direkte eller overført betydning.

Lotte Kjøller har udstillet mange flotte steder. Hun debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling i 1995 og 1996. I 1997 var hun på legatrejse ½ år i Paris, hvor hun studerede på Ecole Des Beaux Artes. Efter rejsen blev Lotte antaget på Kunstnernes Sommerudstilling i 2000 og 2001. Hun er nu medlem af Billedkunstnernes Forbund(BKF) som kunstner og i Dansk Forfatterforening(DF) som illustrator og lyriker. Hun udstiller fast i ”Arthouse” kunsthandel, Kbh. Se mere på Lotte Kjøllers hjemmeside: www.Lk-kunst.dk.

GALLERI Faurbo
Fernisering fredag d. 30. okt. Kl. 14
”Det smukke nøgne menneske”
Ved billedkunstner Lotte Kjøller, København
www.poulfaurbo.dk. Galleri Faurbo • Rosen 5 • 4300 Holbæk
Åbent to.-fr. kl. 13-17 lø. kl. 11-14


«   »