• This site is in Danish and English
  • © Copyright 2000-2021. All Rights Reserved. Lotte Kjoeller
Lk-kunst-art Home » Art news » Atèlier Lk-kunst.dk holder åbent hus i Vanløse d. 3-4/09

Atèlier Lk-kunst.dk holder åbent hus i Vanløse d. 3-4/09

Published on 16. marts 2021 kl. 14.49

kunstudstilling-livemusik-litteratur

 

Så er det atter tid til igen i år at besøge Vanløsekunstneren Lotte Kjøller i hendes værksted under Kunstnerruten, hvor 27 kunstnere fra hele København åbner dørerne for publikum. Hun har Atelier Lk-kunst på Bogholder Allé, som også huser Conrads Skriveskole. Derfor er det faktisk et samlingspunkt for udøvende kunst her i Vanløse. De har åbent hus weekenden d. 3-4/10 med udstilling af Lotte Kjøllers kunst, oplæsning af skriveskolen samt live-musik med Ballads&Blues. I anledning af åbent hus vil der være tilbud på Lottes malerier og grafik. Lotte er medlem af Billedkunstnernes Forbund(BKF) samt Danmarks Forfatterforening(DF) som illustrator og er således en etableret, professionel billedkunstner. Hun har boet og arbejdet i Vanløse nu over 10 år, og hvert år åbnet sine døre under Kunstnerruten. Man kan se cv, billeder m.m. på hjemmesiden: www.Lk-kunst.dk, hvorfra Lottes atélier også har sit navn. Lotte er den eneste af de 27 kunstnere der åbner sit ateliér i København, der bor her i Vanløse.


Under Kunstnerruten Lørdag vil Conrads Skriveskole, der ledes af mag. art. i nordisk litteratur, free-lance redaktør, forfatter, litteraturkritiker m.m., Neal Ashley Conrad, underholde. Han udsætter eleverne for skriveprøver, præsenterer dem for inspirerende littteratur, og oplærer kommende forfattere og digtere i kunsten at skrive og at give kritik. Skolens elever vil her læse op af deres unikke tekster. Se skolen på: www.nealashleyconrad.dk . Vi danner en scene i skolens lokale, hvorfra der læses op, og spilles musik. Vores "husorkester": Duo Ballads&Blues spiller også fra chenen... så der bliver rigtig fest. Ballads&Blues har fulgt os gennem årene og leveret kvalitetsunderholdning til vores arrangementer. Ballads&Blues spiller som sagt blues og ballader. De blev grundlagt for flere år siden, fik hurtigt og seriøst oparbejdet et repertoire, og har haft mange jobs allerede. Indtil videre har de kun arbejdet med engelsksprogede kopinumre - dog altid med eget arrangement. I kan se mere om duoen på: www.ballads-blues.dk


Atélier Lk-kunst.dk ligger Bogholder Allé 66 kld., 2720 Vanløse her i København. Det er tæt (5 min. gang) fra Vanløse metro- og S-togstation og lige ved bus 14, 22, 85N, 142, 861. Arrangementet er som sagt samtidig en del af Kunstnerruten, og i denne weekend kan man derfor gå fra det ene atélier til det andet og se på kunsten, der hvor den bliver skabt; I kunstnerens eget ateliér. Hvis man vil vide mere om Kunstnerruten, orientere sig om kunstnerne, printe et kort ud m.v., kan man besøge hjemmesiden: www.kunstnerruten.dk. Programmet for arrangementet er: 3/10 kl. 11.30-17: Kunstudstilling, og oplæsning af skriveskolen, samt koncert med Ballads&Blues fordelt over eftermiddagen. 4/10 kl. 11.30-17: Kunstudstilling, og musikalsk underholdning på klassisk guitar af Lars fordelt over dagen. Både Lotte (tlf.23830717), samt Neal (tlf.20849085) og Lars (tlf.41666466) vil være til stede hele weekenden, så man til enhver tid kan tale med kunstneren, høre mere om skriveskolen, samt opleve musikken. Vi glæder os til at se dig!

Hilsen Ballads&Blues , Neal Ashley Conrad og

Billedkunstner Lotte Kjøller. Site: www.Lk-kunst.dk Mail: Lk@Lk-kunst.dk
Se mit nyhedsbrev: Lk-kunst.blogspot.com
Se mailisten, der får sendt Nyhedsbrevets indlæg: groups.google.dk/group/Lk-kunst_dk


«   »